ASKH afvikler Klubrally i Roskilde

Søndag d. 26. september er der atter gang i rallyaktiviteterne i ASKH. Denne gang drejer det sig om John Frederiksen Klubrally med start og mål fra klubhuset på Maglehøjen 14 i Roskilde. Der skal køres i alt 120 km, med ca. 30 km indlagte lange gode prøver på asfalt, SF sten og en smule grus. Det lyder som en god cocktail til et klubrally. Der forventes 30-40 biler til start, og løbsledelsen og de mange officials glæder sig til at give alle en god dag. Sidste frist for tilmelding er d. 19. september via DASU’s hjemmeside.

Rallyspecial på ny prøve

Når vi blænder op for vores Rallyspecial 19. september bliver det på en helt ny prøve. Dyrskuepladsen er optaget resten af året på grund af tidligere aflyste arrangementer. Det afholder dog ikke klubben fra at arrangere rallyspecial. Det er lykkes af få en god lille rundbane på landevejene omkring Hedehusene. Prøven bliver 8 km pr. heat og kan i henhold til reglementet køres på en R2 licens. Sikkerheden bliver som til rally med hensyn til beredskab m.m. Prøven egner sig godt til test, men det er dog en konkurrence med tidtagning. Samtidig er det klubmesterskab for ASKH i rallyspecial/rallyshow. Endvidere tæller det til RetroSpeed Cuppen.

Ryttergården bliver i nærheden hos Vejdirektoratet, Guldalderen. Her glæder vi os til at byde sponsorer, publikum, og presse velkommen uden Coronarestriktioner. Og selvfølgelig vil pølsevognen være på plads.
Se skitsen nedenfor eller mail til Lene Jørgensen loejtegaard@mail.tele.dk for yderligere informationer.
Vi håber rigtig mange vil bakke op om arrangementet. Tilmeldingen er åben på www.dasu.dk

Hilsen
Rallysektionen

Veloverstået Rally Roskilde

Der skal fra løbsledelsen lyde et stor til alle involverede i Rally Roskilde 2019. Alle 200 officials klarede opgaven til UG, Rally Result havde styr på tiderne og deltagerne havde styr på bilerne.

Desværre mente 3-4 lodsejere på Valore, at der skulle være lidt ”sjov” i gaden og ville ustandselig have stoppet prøven for at ”besøge” hinanden. Derfor valgte vi at slette prøven sidste gang. Men vi håber, alle havde en god dag.

Hilsen og endnu engang tak for hjælpen

Lene Jørgensen
Løbsleder

Opråb til deltagere ved DM Rally

Der er åbenbart nogen der ikke kan lade være med at gennemkøre rallyprøverne til DM5/Roskilde, DET SKAL STOPPE NU!! Der er blevet observeret biler på en af prøverne, desværre så man ikke hvem der kørte bilen. Hvis man bliver opdaget på prøverne, vil man blive udelukket uden tøven.
Vi kun fået lov til at kører på prøven, hvis vi kunne garantere at der ikke ville være gennemkørsel i ugerne op til rallyet.

Konsekvensen af dette kan jo blive at prøven bliver aflyst, fordi beboerne føler sig generet. STOP DET NU, VI ER JÆVNLIGT TILSTEDE PÅ PRØVERNE, OG SER VI JER VIL I BLIVE UDELUKKET.

/Løbsledelsen

Videomateriale, noter og tidsplan

I samarbejde med Arne Pagh og Niels Erik Jørgensen har vi fået udarbejdet videomateriale af prøverne som skal køres til DM5. Arne og Niels Erik har også lavet et sæt sikkerhedsnoter som kan bruges sammen med de video-klip du kan finde i menuen under DM RALLY.

I samme menu finder du også en tidsplan for løbet den 23. september. Hver opmærksom på – at grunden udefra kommende omstændigheder køres prøverne ikke i den rækkefølge som videomaterialet viser.

Vel mødt i Roskilde om et par uger!

Tillægsregler & tilmelding

Alle forberedelser John Frederiksen Rally Roskilde 2019 kører på skinner. Vi har snart alle tilladelser på plads med myndighederne. Og på plads er også alle aftaler med de mange officials der skal bemande prøverne på dagen. Det er et kæmpe stykke arbejde der kan sættes flueben ved – og vi som klub er taknemmelige for den store opbakning – der altid er at finde blandt de mange frivillige!

DASU har endeligt godkendt tillægsregler til John Frederiksen Rally Roskilde 2019. Du kan tilmelde dig på DASU.dk

Godkendte tillægsregler 

Tilmelding via DASU.dk

Vel mødt til deltagere, sponsorer, tilskuere og alle de mange frivillige.

/Løbsledelsen